• Her går det godt: Dobbelt så meget vækst i hovedstaden som i resten af landet

    ソース: BDK Borsnyt / 01 11 2024 07:09:35   America/Chicago

    Goddag kære læser og velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik »Metropol«, der denne uge kan glæde sig over vækst i hovedstaden og en helt ny bydel i København med plads til 12.000 indbyggere. Men først til noget knap så glædeligt. 1. Politichef: Klubber kender bøller Kort fortalt: Siden sidste weekends omfattende fodboldvold i forbindelse med en kamp mellem Brøndby og FCK har der været fordømmelse og forslag fra alt fra ministre og politi til klubberne selv om, hvad der skal til for at stoppe volden- Perspektiv: Nu taler københavnsk politichef ud og fastslår, at klubberne udmærket ved, hvem der »laver ballade hver eneste gang«, og at de i langt højere grad end i dag skal nægte potentielle ballademagere adgang til stadion. 2. Hovedstadens økonomi vokser Kort fortalt: Nye tal fra Danmarks Statistik afslører, at økonomien i Region Hovedstaden voksede med hele fem procent i 2023, hvilket er dobbelt så meget som væksten for landet som helhed. Perspektiv: Ifølge en cheføkonom er »der en selvforstærkende proces i, at det er i hovedstadsområdet, der er vækst i beskæftigelsen, vækst i byggeri, indbyggertal og arbejdsstyrke og dermed plads til endnu mere vækst i beskæftigelse og aktivitet«. 3. Slut med megaskole i København Kort fortalt: For godt to år siden så en stor skolefusion i København dagens lys med en helt ny skole med plads til 2.000 elever og en samlet ledelse kaldet Harrestrup Å Skole. Perspektiv: Projektet har dog været genstand for store protester, og derfor har politikerne valgt at splitte skolen op i tre, og således kan forældre inden længe indskrive deres børn til næste skoleår på en af de tre enheder, der får hver deres skoleleder og skolebestyrelse. 4. Ballade om skybrudstunnel Kort fortalt: Den konservative københavnske borgmester Jakob Næsager kritiserer på baggrund af et notat fra HOFOR staten for at være alt for længe om at give de fornødne tilladelser til byggeriet af den store Svanemøllen Skybrudstunnel. Perspektiv: Kritikken bliver afvist af den ansvarlige styrelse, som henviser til, at HOFOR og de andre ansvarlige bygherrer selv har bidraget til, at der indtil videre er gået så lang tid med at få de fornødne tilladelser. Tre hurtige Akuthjælp til 1813: Nu skal læger tage akuttelefonen »Mega træls« udvikling: Skovsvin er begyndt at smide kræftfremkaldende affald … Om få dage går byen amok i julebryg Ugens suppe »Det bliver fem stjerner og en klar anbefaling fra mig.« Joachim Talbro Paulsen har spist vietnamesisk nudelsuppe på Mr. Pho i Nørregade i Indre By og siger tak for mad med fem stjerner. Ugens tal Ude på den 5,7 kvadratkilometer store Nordhavns Levantkaj bliver der i de kommende år bygget en helt ny bydel med plads til 12.000 københavnere, folkeskoler, metrostation, plejehjem, cafeer, erhverv og måske også et gymnasium. Tak fordi du læste med. Har du ris, ros eller et godt tip fra hovedstaden til os, så er du altid meget velkommen til at sende det vores vej på metropol@berlingske.dk. https://www.berlingske.dk/metropol/her-gaar-det-godt-dobbelt-saa-meget-vaekst-i-hovedstaden-som-i-resten-af
シェアする